Toldbodgade 8
6520 Toftlund
74929797

Børn i Biografen - alder


I Danmark er det medierådet der træffer bestemmelser om hvilken aldersklasse en film skal have, med andre ord træffer de beslutning om hvilken alder børn skal have for at se en given film.

En film kan få en af fire nedenstående cencur:

1) at filmen godkendes for alle,
2) at filmen godkendes for alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt 7 år,
3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år,
4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.

I biografen oplyser vi på hjemmesiden under hver enkelt film, hvilken klassifikation Medierådet har givet filmen.

Det er i flg. dansk lovgivning forbudt for biografer at give børn adgang til film, der ikke er egnet for dem. Derfor skal ID forevises mod forlangende.

Børn alene i Rødding Bio
Børn må først se en 11-års film fra den dag, de er fyldt 11 år, og først se 15-års film fra den dag, de er fyldt 15 år.

Børn i Rødding bio med en voksen (ledsagerreglen)
Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. en person der er fyldt 18 år, men brug venligst Medierådets vurderinger som grundlag for selv at tage stilling til, hvilke film dine børn skal se.

Børn under 7 år må i følge loven ikke se en film, der har fået en 11- eller 15 års-censur - heller ikke hvis de er ledsaget af forældre eller andre over 18 år.

Læs mere om medierådets vurderinger klik her

søndag 13. december

Rigolette The Met 2020


O

    søndag 13. december

    2t 30min

    Ikke vurderet

    Rigolette The Met 2020

    11:00
    O - Sal 1
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    O
    Rigoletto er den tragiske og gribende historie om narren Rigoletto hans kærlighed til sin datter. Et fortættet drama om en fars hævntørst og afmagt overfor sin skrupelløse arbejdsgiver, som forfører datteren og smider hende væk igen efter brug - og endda slipper godt fra det!
    Her er det for en gangs skyld tenoren, der er skurken. I Rigoletto bruger Verdi musikken på nye måder; forbandelsesmotivet går som en rød tråd igennem hele operaen, og i uvejrsscenen i sidste akt bruger Verdi et nynnende mandskor bag scenen. I den berømte kvartet viser Verdi, hvor virtuost han kan beskrive fire menneskers følelser samtidig, uden at publikum får fornemmelsen af at de bare står og synger i hvert sit verdenshjørne. Premieren i marts 1851 blev en enorm succes for Verdi, og snart blev Rigoletto opført over hele Italien - og også i udlandet. I denne nyopsætning foregår historien i Las Vegas i 1960, og det bliver sikkert ikke kedeligt.
    Biografpremiere: Søndag 13. december
    Instruktion:
    Skuespillere:
    Spilletid: 02:30
    Censur: Ikke vurderet

    søndag 10. januar

    Tosca The Met 2020


    O

      søndag 10. januar

      2t 21min

      Ikke vurderet

      Tosca The Met 2020

      11:00
      O - Sal 1
      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
      O
      Puccinis Tosca er et drama om rigtige mennesker af kød og blod. Især det med blod er der rigeligt af i historien om den berømte sangerinde Floria Tosca og det sidste døgn af hendes liv.
      Historien er en god blanding af kærlighed, jalousi, afpresning, tortur, mord og til sidst selvmord. Alt sammen skruet perfekt sammen med Puccinis dramatiske, rystende og samtidig lyriske musik. Her er en opera, som fortælles helt perfekt i tre akter på kun to timer. Det var den franske skuespillerinde Sarah Bernhardt, der satte Puccini i gang med Tosca. I 1889 var hun på turné, og i Milano så Puccini hende som hovedpersonen i Victorien Sardous skuespil La Tosca - på fransk, som Puccini ikke forstod et ord af. Men alligevel blev han overbevist om, at der kunne komme en fantastisk opera ud af historien. Ganske rigtigt - resultatet har været på plakaten overalt i operaverdenen lige siden. Tenoren Vittorio Grigolo, sopranen Sonya Yoncheva og barytonen Željko Lu?i? er garanti for en opførelse i absolut topklasse
      Biografpremiere: Søndag 10. januar
      Instruktion:
      Skuespillere:
      Spilletid: 02:21
      Censur: Ikke vurderet

      søndag 7. februar

      Trubaduren The Met 2020


      O

        søndag 7. februar

        2t 43min

        Ikke vurderet

        Trubaduren The Met 2020

        11:00
        O - Sal 1
        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
        O
        Den nye sæson (2015) begynder med ingen ringere end stjernesopranen Anna Netrebko i glansrollen som Leonora i Verdis Trubaduren - en opera, som tit er blevet beskyldt for at have verdens mest indviklede og uforståelige handling.
        Det er imidlertid heller ikke for handlingens skyld, at operaen er blevet én af Verdis oftest spillede, men på grund af den eminente musikalske dramatik og de overordentligt iørefaldende melodier undervejs. Man plejer at sige, at det eneste man skal bruge til en opførelse af Trubaduren er fire af verdens bedste sangere som henholdsvis sopran, mezzosopran, tenor og baryton. Det er én af grundene til at netop Trubaduren ligger lige til højrebenet for et operahus som Metropolitan, hvor man stort set kan læse årets liste over sangsolisterne som en who-is-who-in-opera netop nu. Der er lagt op til sangerfest, og med den britiske instruktør David McVicar ved roret er der også lagt op til stor en fortællemæssig oplevelse. Selv om man stadig skal holde ørerne ret stive for at følge med i handlingen
        .
        Biografpremiere: Fredag 7. februar
        Instruktion:
        Skuespillere:
        Spilletid: 02:43
        Censur: Ikke vurderet

        søndag 7. marts

        Turandot the met 2020


        O

          søndag 7. marts

          2t 20min

          Ikke vurderet

          Turandot the met 2020

          11:00
          O - Sal 1
          VÆLG SPILLETIDSPUNKT
          O
          blod i årene, men også skal svare på tre gåder.
          Hvis en bejler svarer rigtigt på dem alle tre er hun hans - hvis ikke skal han dø. Prinsen af Persien har allerede været uheldig, og han skal nu henrettes. En af tilskuerne bliver med det samme fascineret af den kølige prinsesse Turandot, og han melder sig som frier - men siger ikke hvem han er. Det er den svensk sopran med det meget passende navn Nina Stemme, der synger titelpartiet som den iskolde prinsesse, der har et hjerte, der skal en rigtig tenor til at tø op. Marco Berti er bejleren, der mod slutningen af operaen synger ét af de virkelige tenorhits operaens verden; "Nessun dorma", som ikke mindst blev kendt, da Pavarotti og hans to venner bragede ind på alverdens hitlister med netop dén arie i forbindelse med VM i fodbold i Rom i 1990. Her får du hele den dramatiske sammenhæng for arien, og i tilgift noget af Puccinis mest medrivende musik
          Biografpremiere: Søndag 7. marts
          Instruktion:
          Skuespillere:
          Spilletid: 02:20
          Censur: Ikke vurderet

          søndag 11. april

          Tryllefløjten The Met 2020


          O

            søndag 11. april

            1t 55min

            Ikke vurderet

            Tryllefløjten The Met 2020

            11:00
            O - Sal 1
            VÆLG SPILLETIDSPUNKT
            O
            Tryllefløjten er egentlig ikke en politisk korrekt opera. Den sorte Monostatos er en ond voldtægtsforbryder, og mændene taler generelt ikke ret pænt om kvinderne.
            Det bærer vi gerne over med i dag - især på grund af Mozarts eminente musik. Mozarts ven Emanuel Schikaneder var både skuespiller, operasanger og forfatter. Desuden havde han sit eget teater i Wien, og i 1791 bad han Mozart om at skrive en trylleopera med masser af teatereffekter. Schikaneder havde året før haft stor succes med en anden opera af samme slags, og denne gang skulle alle sejl sættes til. Handlingen i Tryllefløjten er ikke helt logisk, og det skyldes, at Schikaneder og Mozart pludselig fandt ud af, at de ville indarbejde forskellige frimurertanker i operaen. Til gengæld er musikken noget af det bedste, Mozart skrev, og det er James Levine, der dirigerer et sangerhold med navne som Ying Huang, Matthew Polenzani, Nathan Gunn og René Pape i Julie Taymors eventyrlige opsætning med masser af magisk atmosfære.
            Biografpremiere: Søndag 11. april
            Instruktion:
            Skuespillere:
            Spilletid: 01:55
            Censur: Ikke vurderet